Clown logo Hjems Børnehave

    HJEMS BØRNEHAVE

      - hvor børnene kommer i første række
                             
                               

FORSIDE   OM OS    NYHEDSBREVE   TRADITIONER    VELKOMSTPJECE   KONTAKT    LINKS


tegning

Børnehavens struktur


Vi er en lille, selvejende børnehave med 36 børn fordelt på tre stuer. sammen med 4 andre børnehaver i vores nærområde danner vi Lumix Nord, som er en del af Lumix klyngen.

 Vi arbejder med åbne stuer, som i dagligdagen betyder, at børnene formelt er tilknyttet en stue med to tilhørende vokse. Men reelt leger børnene, hvor de har lyst til og har god kontakt til alle de voksne i børnehaven. Denne struktur bevirker bl.a., at børnene finder venskaber på tværs af stuer, køn og alder.

Personalet
Vores engagerede personalegruppe er sammensat af erfarne og nyere kræfter og ser således ud:

TROLDESTUEN
Heidi, leder, ansat siden 1996
Izabella, pædagogmedhjælper, ansat siden 1996

BLÆKSPRUTTESTUEN
Maria, pædagog, ansat siden 2008
Laila, pædagogmedhjælper, ansat siden 2006

BLOMSTERSTUEN
Solveig, pædagog, ansat siden 2009
Jakob, pædagogmedhjælper, ansat siden 2012

 

Vi har få lukkedage
Vi holder lukket mellem jul og nytår, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, den 1. maj og på Grundlovsdag, den 5. juni.

For at sikre vort gode personalsamarbejde afholder vi desuden en pædagogisk dag en gang om året. Denne dag ligger ikke fast, men varsles tre måneder i forvejen til alle forældre.

 

Forældresamarbejdet


Vi lægger stor vægt på et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde, og da vi er en lille institution, har vores personale god mulighed for at kende alle forældre – og bedsteforældre.

Inden børnehavestart tilbydes kommende forældre et møde med personalet på barnets stue. Når barnet har gået her i 3-4 måneder, tilbyder vi endnu en trivels samtale, hvor vi taler om, hvordan børnehavestarten er gået, og hvordan vi og I synes, at barnet trives i Hjems.

Derudover er I som forældre altid velkomne til at komme og tale med os i dagligdagen eller bede om et møde med personalet, hvis I har behov for det.  Vi afholder to forældremøder om året, hvor der altid er god opbakning fra forældrene.

I Hjems Børnehave kender vi alle hinanden, hvilket bevirker, at der er en positiv omgangstone forældrene i mellem. Lige som hos børnene taler forældrene også gerne sammen på tværs af deres børns stuer, alder og køn.

 

   
     
     
     

 HJEMS Børnehave - Ungarnsgade 30-32 - 2300 København S - telefon 32 59 47 58 - email: hjems@hjems.dk